Prædiken Midfaste søndag

... HVORDAN FINDER VI JESUS?

Midfaste søndag (II) Kbhv 2008 - Salmer: 2 35 158 610; 496 26

Johannesevangeliet 6,24-37
Da skaren nu så, at Jesus ikke var dér og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: “Rabbi, hvornår er du kommet hertil?” Jesus svarede dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den, som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.” Så sagde de til ham: “Hvad skal vi gøre for at gøre Guds gerninger?” Jesus svarede dem: “Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.”
Da sagde de til ham: “Hvilket tegn gør, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: “Brød fra himlen gav han dem at spise.” Jesus sagde så til dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.” De sagde til ham: “Herre, giv os altid det brød!” Jesus sagde til dem: “Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.”

De ledte efter Jesus...
Og de blev ikke de sidste, der gjorde! Flere vil også sige: “Se, dér er han! - Se her!” (Luk 17,23­). Det havde været så fedt. Jesus havde fyldt dem. De var i højgear: “Kong Jesus! Kong Jesus!” Men dagen derpå var Jesus borte. Og nu ville de finde ham igen.

Men hvilken Jesus...?
Skarerne havde taget bådene over søen. Flere rejser også langt efter såkaldte “Jesus-events”, der begejstrer og løfter. Arran­gørerne jubler, jo flere der kom­mer. Og vi skulle være nogle skar­n, om vi ikke gerne så flere komme til. Og kommer nogen igen, fordi de blev begejstret sidst.­..; så tænker man let: “Nu må jeg lægge mig i selen, så de også denne gang kan få en stærk oplevelse. Så de kommer igen, igen, igen..­.” Skal vi ikke glæde os, når det sker? Men Jesus svarede: I søger mig ikke fordi I så tegn, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. I kommer kun for oplevelsens skyld - for at få en ny “eve­nt”. Og det gavn­er lige så lidt for evigheden, som maden fra i mætter i dag!
Men det var da Jesu arrangement? Javist! En prædikant kan også opleve, at folk kommer igen: “Det var så godt sidst!” Men blive ved Ordets lære og være meninghed, nej, det vil man ikke. Man ønsker blot igen at mærke suget og følelsen af en “stærk” prædiken. Hvad søger vi? Hvilken Jesus leder vi efter? Hvad venter vi os? Noget, der mæt­ter i nu’e­t, så vi siger: “Fantastisk guds­tjeneste!” Eller søger vi det, der kan mætte og holde os i live for evig­t?
Det er jo det, Jesus ville med brød­underet: Give et tegn på sig selv som den, der giver os evigt liv. Vise os, at han er himmel-brødet, som holder os i live under troens “ørkenvandring” mod løftets land.
Brødunderet er et tegn, der siger som epistelen, at: “Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skæn­ket os gennem erkendelsen af ham...; og dermed har han også skænket os sine store og dyrebare løfter, så I ved dem kan... få del i guddommelige natur” (2 Pet 1,3ff). Jesus udlægger: Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den, som består til evigt liv. Ikke fast-food, men det der er substans i. Vi kan ordne med lys, musik og farver til en betagende guds­tjeneste. Og det er ikke uden betydning. Men ve os, om vi som skaren bl­ot søger sansernes mæt­telse! Nej, arbejd energisk på at søge tegnets indhold: Jesus selv! For ham har Fa­deren, Gud selv, sat sit segl på. Fokuser på Jesus, så du lever af ham. For han er i egen person Guds segl på, at sådan er Gud imod dig som din Fader. Sådan tager han sig af dig og giver dig evigt liv, når du tror Je­sus.

Men hvad skal vi gøre...
- for at gøre Guds gerninger? Hvor det ligner os! Stadig tror vi, at det er vores indsats og gerninger, det kommer an på! Hvad skal vi gøre, for at maden kan mæt­te? Gøre for at gøre gerninger! Jesus svarer: Guds gerning er, at I tror på ham, han har udsendt. Ikke mange gerninger. Én er nødvendigt til evigt liv: At tro på Jesus. Og det er Guds gerning. For troen får du ikke ved at gøre, men ved at høre. Her hand­ler det ikke om at yde, men om at nyde. Du må stole på Jesus og leve af det, som han er og lover. Da har du del i det evige liv, som er i ham. Og ved hans “store løfter” vil du, som epistelen siger “slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur” (2 Pet 1,4).

Men hvad er tegnet...
- på at det er værd at tro på Jesus? Hvilket bevis får vi? Noget sanseligt, som det vi kender fra Gamle Testamente - og nu også hører fra Nye Testa­mente! Vore fædre spiste manna i ørkenen. Brød fra himlen gav dem at spise. Hvad gør Jesus? Han har mangfoldiggjort noget brød, der allerede var der. Men under Moses så de himlen åben og mad dale ned fra Gud! Hvad gør Jesus? Vi ønsker at mærke virkeligheden af det guddommelige og himmelen nu i vore forgængelige sanser og dødelige legemer. Men nej, siger Jesus. Det var ikke himmel-brød eller Guds-brød, de fik i ørkenen. Mannaen opretholdt kun deres legemer i denne verden. Men i Jesus er det Gud selv, der giver os det himmelske, evige og guddommelige liv! Med ham slipper vi fri af forkrænkeligheden. Giv os altid det brød! beder de. Sådan vil vi have det. Lad os opleve det hver dag: Et trium­ferende liv af denne verden! Men Jesus er ikke brødkonge og vil ikke, at vi skal søge og grunde vores liv på det, vi oplever i os, men alene på det, som er udenfor os, i Jesus!
Jesus svarer med sig selv: Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. Jesus er himmelbrødet, Gud med os, hos os og for os. Og tror du ham, så du lever af det, han er, da har du livet, som ingen synd og død kan tage af dage. Det er det ene, som også evangeliet begynder med at sige, at “alle de, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn” (1,12­). At tro er at komme og tage imod, som en der sætter sig til bords og spiser. Hvad der så end sker i dette liv, som til sidst jo ender med døden, så skal du ikke dø, men leve, leve hos og med Gud og omgås ham, som Adam og Eva i Paradis. I kraft af hans ord, som er Jesus.
Det er brødunderet et tegn på: At du alene får og har liv med Gud ved tro på Jesus og leve af ham. Men så må du også komme til Jesus i tro og bede: “Jeg fattig er og fuld af plage, o nåderige Jesus kom, og lad mit arme hjerte smage din nådes evangelium, at jeg endogså her i live kan derved rig og salig blive” (DDS 444v6). Sådan er det også, når vi i nadveren under brød og vin spiser hans legeme og drikker hans blod. Da er det, som Katekismen siger, “ikke det at spise og drikke, der gør det.” Derved får vi lige så lidt liv, som der er føde i oblat og vin. Hvad der gør det, er troen, der stoler på ordet, “Givet og udgydt til syndernes forladelse.” I tillid til Jesus, som ofrede sig for os, må vi komme og spise og drikke. Og vi vil have og få liv og salighed, for hvor syndernes forladelse er, der er også liv og salighed.

Men den, som ikke tror...
- er uvær­dig og uskikket” slutter Katekismen, ligesom Jesus slutter: Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror mig ikke. Gennem Jesu tegn og tale virker Gud troen. Den er Guds suveræne gerning ved Ånden. “Troen kommer af det, som høre­s” (Rom 10,17­). Der er ikke andet at gøre. “Sådan kalder, samler, oplyser og helliger han hele den kristne menighed på jorden og bevarer den hos Jesus Kristus i den rette ene tro. Og på den yderste dag vil han opvække mig og alle døde og give mig og alle troende evigt liv” (Lil­le Katekismus, art. 3). Derpå er nadveren Guds segl. Og tror nogen ikke, er det helt hans eget ansvar, mens troen altid er Guds gave og gerning, som Jesus slutter med at sige i dagens teks­t: Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.

Gud leder efter dig...
Og tror du Jesus, så du kom­mer til ham, ligesom du kommer til nadverbordet, for at leve af ham - da er det Guds gerning. Da har Faderen fundet dig og givet dig til Sønnen. Og da, som epistelen siger “vil døren til vor Herres og frelsers, Jesu Kristi, evige rige stå på vid gab for jer” (2 Pet 1,11). Amen.