Med palmesøndag går vi ind i "Den stille uge". Her får alle Guds løfter om frelse deres Ja, som det lyder fra korset langfredag, "Det er fuldbragt!" Her virkeliggøres julebudet om "Fred på jorden!" - med den Opstandnes hilsen "Fred være med jer!"
Nedenstående salme er skrevet i tilknytning til Palmesøndags episteltekst fra Filipperbrevet 2,5-11 og gengives her med ønske om en velsignet uge.
1. Han holdt det ikke for et rov
at være i Guds nærhed.
Gav afkald på Guds skikkelse
blev menneske som os
- Derfor, Guds elskede,
Se hen på Kristus
Kristus i stald og krybbe!
2. Og da han var et menneske
han som en ydmyg tjener
blev lydig indtil døden, ja
til døden på et kors.
- Derfor Guds elskede,
Se hen på Kristus
Kristus på korset fæstet!
3. Og Gud har højt ophøjet ham
og givet ham et herligt navn
for at i Himlen og på jord
hvert knæ skal bøje sig.
- Derfor Guds elskede,
Se hen på Kristus
opstanden ved Guds højre!
Lis Lyrstrand
Viser opslag med etiketten Salme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Salme. Vis alle opslag
søndag den 16. marts 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)