tag:blogger.com,1999:blog-7818063396460128952024-02-19T06:51:21.701+01:00Evangelisk-Luthersk KirkeBlog for Evangelisk-Luthersk Kirke i København og på SydfynPastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.comBlogger36125tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-48887799278489446412008-06-06T15:51:00.002+02:002008-06-06T15:54:38.749+02:00Bibelundervisning V, Svendborg<strong>Gennemgang af 1. Korintherbrev</strong><br />Fredag 13. juni kl. 14.30: Kapitel 6<br />Løkketoften 39, Svendborg<br />Henv: Else Marie Aasø tlf 62220298<br />Pastor Vagn Lyrstrand tlf 38746661<br /><strong>Enhver er hjertelig velkommen!</strong>Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-32299312181823455502008-06-06T15:49:00.002+02:002008-06-06T15:51:30.514+02:003. søndag efter trinitatis, KøbenhavnVelkommen til gudstjeneste<br />Søndag 8. juni kl. 10<br />Ålekistevej 157, Vanløse<br />Pastor Vagn Lyrstrand, tlf 3874 6661Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-71676225675589794962008-05-21T14:28:00.002+02:002008-05-21T14:32:05.230+02:001. søndag efter trinitatis, Svendborg<strong>Velkommen til gudstjeneste</strong><br /><em>"Skallen", Møllergade 99</em><br />Søndag 25. maj. kl. 15<br />Efterfølgende kirkekaffe.<br /><br />Opl.: Else Marie Aasø, tlf 62220298<br />Pastor Vagn Lyrstrand, tlt 38746661Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-57506392453220432322008-05-16T10:29:00.001+02:002008-05-16T10:31:30.364+02:00Trinitatis søndag, København<strong>Velkommen til gudstjeneste</strong><br />søndag den 18. maj kl. 10<br />Ålekistevej 157, Vanløse<br />Pastor Vagn Lyrstrand<br />Henv.: Tlf 38 74 66 61Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-35087755157671964082008-05-08T23:04:00.001+02:002008-05-08T23:06:04.883+02:00Bibelundervisning IV, SvendborgFredag den 9. maj kl 14.30<br />1. Korinterbrev kapitel 5-6<br />v. pastor Vagn Lyrstrand<br />Løkketoften 39, Svendborg<br />Else Marie Aasø Hansen<br />Tlf 62 22 02 98Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-20257984042871298372008-05-08T22:59:00.002+02:002008-05-08T23:01:30.540+02:00Pinsedag, København<strong>Velkommen til gudstjeneste</strong><br />Pinsedag den 11. maj kl. 10<br />Ålekistevej 157, Vanløse<br />Pastor Vagn Lyrstrand<br />Tlf 3874 6661Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-26922471585797947962008-05-05T10:00:00.002+02:002008-05-05T10:20:34.332+02:00Forårshilsen<span style="font-size:85%;"><em>Kristi Himmelfarts dag 2008</em></span><br /><br /><strong><span style="font-size:130%;">Kære Blog-læser</span></strong><br /><strong><span style="font-size:130%;"><br /></span></strong><em>Hermed en lille forårshilsen i lyset af Kristi himmelfart.<br /></em><br />"Til Himmels fór den ærens, som gjorde alt på jorden godt"<br />synger vi med en gammel Kristi himmelfarts salme (DS 215,1)<br />Det var på korset langfredag, at han endegyldigt gjorde alting godt, som vi hører ham råbe: "Det er fuldbragt." Og "bedre ord blev aldrig sagt" som Kingo siger. For det betyder, som han fortsætter med at forklare, at "for mig har Jesus fyldestgjort" (DS 166,13-14).<br /><br />Langfredag blev han givet hen "på grund af vore overtrædelser", og påskemorgen blev han oprejst på "grund af vores retfærdiggørelse", siger apostelen (Rom 4,25; ordret oversat).<br />På korset betales vores alles skyld én gang for alle, og i den tomme grav leveres kvitteringen en gang for alle.<br /><br />"Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud" lover Jesus (Joh 16,17). Det er Kristi himmelfarts glæde, at vi nu har en "talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige, som er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vores, men også for hele verdens synder" (1 Joh 2,1-2).<br /><br />For at give os del i denne fuldbragte frelse og retfærdiggørelse indstifter Herren ved sin himmelfart en Ordets tjeneste med befalingen: "Gå ud og gør alle mennesker til mine disciple, idet I døber dem, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer" (Matt 28,19-20).<br />Hvor evangeliets lære forkyndes rent og uindskrænket sammen med en bibelsk brug af dåb og nadver, dér lover han at være "med jer alle dage" (Matt 28,20).<br /><br /><strong>Derfor indbyder vi til gudstjenester og bibelundervisning og til et fortsat menighedsliv med sakramentforvaltning og sjælesorg i Evangelisk Luthersk Kirke i København og på Sydfyn!<br /></strong>Til vore gudstjenester og øvrige arrangementer er alle hjerteligt velkomne - også til at indbyde andre.<br /><br /><em>Kærlig hilsen<br />Pastor Vagn Lyrstrand</em>Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-65505085065795308722008-05-01T22:01:00.001+02:002008-05-01T22:03:32.557+02:006.søndag efter påske, KøbenhavnVelkommen til gudstjeneste<br />Søndag 4. maj kl. 10<br />Ålekistevej 157, Vanløse<br />Henv.: Tlf 3874 6661Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-59890378746062063072008-04-24T14:06:00.002+02:002008-04-24T14:10:49.710+02:005.søndag efter påske, Svendborg<strong><span style="font-size:130%;">Kig ind til gudstjeneste</span></strong><br /><span style="font-size:130%;">Søndag 27. april kl. 15</span><br /><span style="font-size:130%;">Kirkekaffe og samtale</span><br /><strong><span style="font-size:130%;">Skallen Møllergade 99</span></strong><br /><strong><span style="font-size:85%;"></span></strong><br /><span style="font-size:85%;">Henv.: Else Marie Aasø tlf 62220298</span><br /><span style="font-size:85%;">Pastor Vagn Lyrstrand tlf 38746661</span>Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-57936672474405846792008-04-19T15:30:00.002+02:002008-04-19T15:32:41.509+02:004. søndag efter påske, KøbenhavnSøndag 20. april kl. 10.00<br />Ålekistevej 157, Vanløse<br />Hjertelig velkommen!<br />Henv.: 38 74 66 61Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-76407435593073871612008-04-12T11:49:00.003+02:002008-04-12T15:23:33.024+02:00Bibelundervisning, Svendborg IIIFredag den 11. april kl. 14.30<br />hos Else Marie Aasø Hansen<br />Løkketoften 38 - tlf 62 22 02 98<br />Paulus første brev til Korintherne kap. 4<br />Se gennemgang af forrige kapitler på bloggen.Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-3843066302323933592008-04-11T10:54:00.000+02:002008-04-11T10:55:40.669+02:003. søndag efter påske, KøbenhavnVelkommen til gudstjeneste<br />søndag 13. april kl. 10.<br />Ålekistevej 157, Vanløse<br />Tlf: 38 74 66 61Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-59098923470341500862008-04-03T23:47:00.001+02:002008-04-03T23:50:10.884+02:002. søndag efter påske, KøbenhavnSøndag 6. april kl. 10.<br />Ålekistevej 157 i Vanløse<br />Henv. Pastor Vagn Lyrstrand 3874 6661<br />Enhver er hjertelig velkommen.Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-24472911974508290242008-03-30T00:38:00.002+01:002008-03-30T00:46:45.671+01:00Prædiken til 1. søndag efter påske<em><strong><span style="font-size:130%;">KAN EN FORNÆGTER KOMME TILBAGE?</span></strong></em><br /><span style="font-size:85%;"><em></em></span><br /><span style="font-size:85%;"><em>1. s. e. Påske, Svendborg 2008 - Salmer: 198 372 388 175; 293 55</em><br /></span><br /><strong>Prædiketekst: Johannesevangeliet 21,15-19<br /></strong><em>Da de nu havde holdt måltid, siger Jesus til Simon Peter: "Simon, Johannes' søn, elsker du mig mere, end de andre gør?" Han svarer ham: "Ja, Herre! du ved, at jeg har dig kær." Han siger til ham: "Vogt mine lam!" Han spørger ham igen for anden gang: "Simon Johannes' søn, elsker du mig?" Han siger til ham: "Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær." Han siger til ham: "Vær hyrde for mine får!" For tredje gang spørger han ham: "Simon, Johannes' søn har du mig kær?" Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: "Har du mig kær?" Og han svarede ham: "Herre! du kender alt, du ved, at jeg har dig kær." Jesus siger til ham: "Vogt mine får. Sandelig, sandelig, siger jeg dig: da du var yngre, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel skal du række hænderne ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig derhen, hvor du ikke vil." Med disse ord sigtede han til den død, hvormed han skulle herliggøre Gud. Og da han havde sagt det, siger han til ham!"<br /></em><br /><strong>Er der en vej tilbage?</strong><br />Søndag efter påske er, om jeg så må sige, “dagen derpå”. Her sættes fokus på gammel synd. Hvad skal man gøre, hvis man har fornægtet Kris­tus? Hvad skal en discipel gøre, der har vendt Frelseren ryggen og frakendt sig ham med en ed? Kan en sådan komme tilbage og bruges til noget?<br /><br /><strong>Ja, der er vej tilbage fra al synd!<br /></strong>Jesus bar jo alle synder. Derfor døde han: For vore synders skyl­d. Og hør: Han er opvakt for vor retfærdiggørelses skyld. Gud har gjort vort regn­skab færdigt med Jesus. Og se, Jesu grav er tom! Der findes ingen synd uden tilgivelse. Selv for ubodfærdighed findes vej. David havde bedrevet hor, begået mord og vendt det døve øre til Gud. Men han fik den gamle synd frem: “Min synd bekendte jeg for dig. Da tilgav du mig min synde­skyld” (Sl 32). Gennem Jesu sjælesorg lærer vi i dag, at ­der er en vej tilbage også for den, der har fornægtet og forbandet! Der er endog en tjeneste!<br />Kvinderne ved graven havde allerede fået bud om særligt at hilse Peter (Mark 16,7). På sin opstandelses dag havde Jesus også vist sig for Simon (Luk 24,34­). Han havde flere gange oplevet, hvordan Jesus pludselig stod iblan­dt dem og med sine nagle­mærkede hænder lyste sin fred over dem. Peter havde været med, da Jesus åndede på dem og sagde: “Mod­tag Helligånden! Som Faderen har sendt mig, således sender jeg også jer. Den hvem, I forlader synder, er de forladt...” (Johs 20,19). En mæg­tig bekræftelse på, at Jesu død og opstandelse betyder tilgivelse for alle synder. Han vil bruge alle dem, der har vendt ham ryggen og svig­tet. Og hvad vil han bruge dem til? Til at give denne græn­seløse tilgivelse videre!<br />Blandt dem, Herren favne­de og tilgav, var jo Simon. Men i samtalen mellem ham og Jesus kan tyde på, at noget stik­ker og piner og må behandles: Den gamle synd, at han har fornægtet Jesus! Sådan fortæller en præst om en hård­kogt ateisti­sk gudsbespotter der blev kristen som 77-årig. Han var så jublen­de glad, da han blev optaget i menigheden og kunne deltage i nad­veren. Men dagen efter sad han på præstekontoret og græd over sin synd. Han havde modtaget tilgivelse for mange ting, han havde gjort og forsyndet sig med. Men ét pinte og tog glæden fra ham: Den gamle synd, at han offentligt havde spot­tet Herren. Og sådan med Peter.<br /><br /><strong>Gælder det også en Peter?<br /></strong>Han var kaldet til forkynder, men var blevet fornægter. Jesus havde kaldt ham en “klip­pe”. Simon havde forsikret: “Om så alle andre forarges på dig, vil jeg dog ikke. Om jeg så skal dø med dig, vil jeg ikke fornægte dig.” Og dog blev han en fornægter og løj! Men Jesus har ikke opgivet ham. Allerede påskedags aften mødte han ham­. Men også kaldet til at være hyrde står ved magt. Tre gange tiltaler Herren ham. <em>­Da de nu havde holdt måltid, siger Jesus til Simon Peter,</em> indleder evangelisten. Siden kalder Jesus ham: Si­mon, Johannes' søn. Herren går bag om alt det, hans discipel skulle være og virke som hans tjener og apostel og en klippe i kirken. Han går til mennesket, personen selv: <em>Simon, Johannes søn!</em> du har fejlet og er faldet.­ Men det af­gørende er, hvad jeg betyder for dig. - Derfor tiltaler Jesus ikke med apostel­navn, men siger: <em>Simon, Johannes' søn! Elsker du mig mere, end de andre gør?<br /></em>Tre gange spørger Jesus; som Peter tre gange havde fornægtet. Det må være klart for Simon - som præsten gjorde det klart for den gamle ateist - at ingen synd, svigt eller noget fald er undtaget, når Jesus tilgiver! Ingen synd kan hindre et menneske i at være en kristen og en discipel af Jesus. Det afgørende for at være en kristen og for at tjene Jesus, er altså ikke, hvordan vi klarer vore opgaver og fylder vort kald og vor tjeneste. Det afgørende er, hvad Jesus betyder for en discipel. <em>Elsker du mig?</em> Det er det af­gørende. Men hvem tør sige det? Hvilken kristen, som kender lidt til sig selv, tør sige det: Ja, Jesus! Jeg elsker dig! - og mere end andre?<br />Simon svar­er: <em>Ja!</em> Måske i tanken; at den, som har fået meget tilgivet, elsker meget. <em>Herre, du ved, at jeg har dig kær!</em> “D­u er mig uund­værlig. Jeg kan ikke undvære dig.” Jesus bliver ved og spørger påny, for at få samme svar. <em>For tredje gang spørger han</em> med Simons egne ord: <em>Har du mig kær?</em> Simon, er der hold i det? Det er jo ikke dine ord, det gælder, men dig! Simon kan blot svare: <em>Her­re, du kender alt.</em> “Du gennem­skuer mig. Men Jesus, så ved du også, at det grund­læggende er sådan med mig, at jeg ikke kan andet end sige: Du ved det, Herre, at du er mig uundværlig.”<br /><br /><strong>Hvad siger Jesus?<br /></strong>Det kan mærkes, som om Herren med hvert spørgs­mål gør Simon mindre og mindre. Og han bliver<em> bedrøvet</em>. Men netop da får han bekræftet, at Herren vil bruge ham i sin tjeneste, ja, overlade ham sin kirke! Tænk, en mand, som havde fornægtet og bandet på, at han ikke kendte Jesus og dermed været med til at skubbe ham i døden! Ham kalder og indsætter Jesus til at være hyrde og biskop i sin kirke; en, som er ydmyget og har svigtet mere end alle de andre! Hvilket evangelium for den, som er faldet i synd og måske endog har vendt sin Herre ryggen og fornægtet, og tænker: Er der nogen vej tilbage? Kan jeg overhovedet ­bruges til noget mere? Ja! - skynd­te vi os at svare i prædikenens begyndelse. Og så mægtigt det her be­kræftes af kirkens Herre selv!<br />At være hyrde i Jesu kirke er ikke noget, der tilkommer de særligt stærke kristne, der er sikre på, at de er stær­kere i troen end de andre! Dem, Herren kan bruge i sin kirke er dem, der stadig må synge med børnene: “Jesu lille lam jeg er, på sin skulder han mig bær.” For præste- og hyrdetjenesten er ikke et magt­embede, men netop en tjeneste. “Således skal man betragte os: som Kristi­ tje­nere” siger Paulus (1 Kor 4,1). Herren selv er forbilledet, når han siger: “Jeg er den gode hyrde...; jeg sætter mit liv til for fårene” (Johs 10,14f). Og hvem følger vel i Jesus spor, uden den, der kender sig selv som et lam? Dér, hvor hele Peters tjeneste var faldet på gulvet, og han havde vist sig totalt uduelig, dér kaldte Herren ham!<br />Man kan undre sig. Alle vidste, hvad Peter var for en, og hvad han havde gjort! Ville mon nogen af os have kaldet ham som præst? Vi er ofte rappe med vore dom­me: Nej, med en sådan forhistorie går det ikke! - Jo, for Jesus går det! Jamen, skal en hyrde ikke være en leder? Skal en præst ikke være et forbillede? Jovist. Han skal kende vejen til de rette græsgange og værne mod afveje og faldgruber. Han må have fårenes tillid og være deres forbillede og forkynder i både ord og gerning! Og alt dette udrustes han til lige netop dér, hvor han ikke har andet grund­lag for sit liv og sin salighed end Jesus og hans kærlighed! Her er hemmeligheden ved enhver tjeneste i Jesu kirke: Den udspringer af magtesløsheden, hvor Guds nåde og tilgivelse er blevet alt. Sådan siger også apostelen Paulus: “Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget; at vi duer tyil noget, skyldes Gud” (2 Kor 3,5).<br /><br /><strong>Er der da en vej tilbage?<br /></strong>Ja! Svar­er vi nu for tredje gang. Jesu nåde rækker lige så langt som synden! Lad ham få det hele! Og Gud ­ser lige så lidt synd hos dig, som han ser i Jesu tomme grav. Som han opstod, skal du opstå. Men nu kalder han: <em>Følg mig!</em> For apost­lene og alle præster er det et særligt kald til at tjene Herren som hyrder for hans hjord. For alle andre et kald til at lade sig sørge for af denne tjeneste. For sådan er Herren vores gode hyrde. Og med ham skal vi leve, om vi end dør. <em>Amen.</em>Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-2243610272487621402008-03-28T12:42:00.001+01:002008-03-28T12:44:12.777+01:001.søndag efter påske, KøbenhavnIngen gudstjeneste - Se Svendborg<br />Næste gudstjeneste: søndag 6. april kl. 10Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-74272350175913869422008-03-28T12:36:00.002+01:002008-03-28T12:41:24.809+01:001.søndag efter påske, Svendborg<strong><span style="font-size:130%;">Kig ind til gudstjeneste </span></strong><br />søndag den 30. marts kl. 15<br /><span style="font-size:130%;"><em>"Skallen", Møllergade 99</em></span><br /><span style="font-size:130%;">Kirkekaffe og samtale</span><br /><span style="font-size:130%;"></span><br /><em><span style="font-size:85%;">Opl.: Else Marie Aasø - tlf 62220298</span></em><br /><em><span style="font-size:85%;">Pastor Vagn Lyrstrand - tlf 38746661</span></em>Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-65916473454906344622008-03-21T21:51:00.002+01:002008-03-21T21:57:22.170+01:00Prædiken til Langfredag<span style="font-size:130%;"><strong><em>JESUS I MIDTEN</em></strong></span><br /><span style="font-size:85%;"><em></em></span><br /><span style="font-size:85%;"><em>Salmer: 167 165 166; 169 189</em></span><br /><strong></strong><br /><strong>Fra vor Herres Jesu Kristi lidelses historie</strong><br /><em>Også to andre, to forbrydere, førtes ud for at blive korsfæstet sammen med ham. De førte ham ud til det sted, som på hebraisk hedder Golgata - det betyder Hovedskalsted. De ville give ham vin krydret med myrra; men da han smagte det, ville han ikke drikke det. Og de korsfæstede ham og sammen med ham to andre, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side, med Jesus i midten. Således gik det skriftord i opfyldelse, som siger: “Og han blev regnet blandt lovbrydere.”</em><br /><br /><strong>Jesus i midten<br /></strong>Sådan var det bogstaveligt ved på Golgata. Men dermed peges også på midten i evangeliet og al frelsende tro, som Paulus skriver til korintherne, at han “ikke ville vide af andet end Jesus Kristu­s, og det som korsfæstet” (1 Kor 2,2).<br />Hvor det passer til scenen med de 3 kors på Golgata: De to forbrydere og Jesus i midten som centrum for alle tilskuernes op­mærksomhed i Jerusalem. Her er centrum for hele verdens historie, som indbefatter alle mennesker fra den første til den sidste. For på dette kors i midten opfyldes alle Skriftens løfter om frelse for lovbrydere, som han senere råber: “Det er fuld­bragt!” Og “ordet om korset er Guds kraft til frelse for enhver, som tror­.” Men for jøder er det en forargelse og for hedninger en dårskab. Ved Jesu kors deles vandene - dengang som nu og indtil verdens ende. Også det minder de to kors med Jesus i midten om. Og vi spørges: Hvor står du?<br /><br /><em>Også to forbrydere, førtes ud for at henrettes sammen med ham.</em> Mellem forbrydere skulle han kors­fæstes. Han havde jo også været ven med toldere og syndere. Og de skulle ikke korsfæstes alene, men sammen med ham. Hvilken stærk forkyndelse! Jeg hører i mit bryst: “Der er ingen forskel, for alle har vi syndet og mistet herligheden fra Gud” (Rom 3,21). Og­så du og jeg er lovbrydere. Men forbryderne førtes ud for at kors­fæstes sammen med Jesus! Martin Luther siger: “I det ydre øjner du intet smukt ved ham. Du ser jo hvor skændigt og jammerligt han hænger dér. Men se ham ind i hjertet. Og du vil finde et smykke og en skat, som du aldrig kan takke ham nok for.”<br />I det ydre forargeligt og tåbeligt. Her føres tre mænd til korset, så der i det ydre ikke er nogen forskel at se. Og Jesus i midten gør ikke modstand. Han søger ikke at rive sig løs fra “selskabet”. Han opildner ikke sine tilhængere til at kæmpe for sig, øve terror og sætte ild til romernes borg og ypperstepræstens gård. Måske de to forbrydere netop var straf­fet for med vold at ville indføre et eller andet gudsrige. Også Jesu nærmeste disciple havde tænkt, at dette er for galt. Én greb til sværd, men fik svare­t: “Stik sværdet i skeden!” Og til Pilatus havde han sagt: “Mit rige er ikke af denne verden.”<br /><em>Og to forbrydere førtes ud for at blive henrettet sammen med ham.</em> Med Jesus i midten. Dér er han konge. Dér er hans rige... Og:<br /><br /><em>De førte ham ud til det sted, som på hebraisk hedder Golgata - det betyder Hovedskalsted.</em> Måske det var en klip­pe med form som et kranium; eller hed det sådan, fordi mange hoveder rullede her. Her gøres der op med lovovertrædelser. En stærk forkyndelse af, at “syndens løn er død” (Rom 6,23). Og her førte de ham ud, fordi de havde hørt ham gøre sig selv Gud lig og lade sig kalde Guds Søn. Hvor forargeligt og dåragtigt! Nu kan alle se det, da han føres til retterstedet: Hvordan kan man tro og tilbede ham som sin Herre og Guds Søn? Muslimerne, der anser Jesus som en stor profet, benægter da også, at han blev kors­fæstet! De ortodokse håner også tanken om en Gud, der gør sin Søn til synd og straffer ham i vrede over os som en forbrydere! Det er dog for skrapt! Og -<br /><br /><em>De ville give ham vin krydret med myrra; men da han smagte det, ville han ikke drikke det.</em> Meningen var, at det skulle dulme de korsfæstedes værste smerter.­ Måske også for at dæmpe skrigene. Vi holder også gerne dette på afstand, at døden er syndens løn! Men Jesus vil ikke have denne bedøvelse. Her skal intet dulmes. Han vil lide korsets død ved fuld bevidsthed. Det er afgjort, da han i Getsemane bad: “Far, tag dette bæger fra mig. Dog ske din vilje.” Og Guds vilje er, at han skal drikke vredens bæger til sidste d­råbe! Han ved det og vil det! Med fuld bevidsthed vil han tømme Guds vredes bæger over alle syndere, som han også straks efter beder ved fuld be­vidsthed: “Far, tilgiv dem. For de ved ikke, hvad de gør!” - Hvilken stærk forkyndelse til enhver anfægtet: Jesus på korset i midten er ikke bedøvet for noget af det, som du lider. Han har tømt dette bæger til sidste dråbe ved fuld bevidsthed!<br /><br /><em>Og de korsfæstede ham.</em> Ved fuld bevidsthed; som han også ved fuld bevidsthed havde sagt: “Nu går vi til Jerusalem, og Menneskesønnen skal korsfæstes.” Disciplene søger at hindre det. Men han vil det. Derfor må de korsfæste ham. Korset er ikke dyd, men dåd. Det havde han sagt meget bevidst: “Men­neskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange” (Matt 20,28). Aftenen forinden havde han også arrangeret påskemåltidet og givet dem pantet på den frelse, han nu skul­le bringe, da han rakte dem brød og vin med ordene: Dette er mit legeme og blod, som gives og udgydes for jer.”<br /><em>Og de korsfæstede ham.</em> Det skete efter Faderens og Sønnens vilje. De agerede som uvidende redskabet for Guds vilje. “Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os,” (2 Kor 5,21). Det forkyndes så stærkt med beskrivelsen af, hvordan de korsfæstede ham sammen med to andre. Han er korsfæstet midt i alle andres synd; <em>den ene på hans højre, den anden på hans venstre side.</em> Han alene vidste, hvad der skete. Med disse hænder havde han mæt­tet sultne, lægt syge, velsignet små og oprejst døde. På disse fødder var han gået rundt for at forkynde nåde og fred til fortabte<br />Disse nådens hæn­der og fødder er nu naglet til træet, der rejses i et hul på retterstedet udstillet som en Guds forbandelse efter Skrif­tens ord: “For­bandet er enhver, der hænger på et træ” (Gal 3,13). Her hænger Jesus, legemlig­gørelsen af Guds retfærdighed som ikke kendte til synd, mellem forbrydere i midten som den værste! Hvil­ken dårskab og forargelse, at tro og tilbede ham som sin Gud. Men for os, som tror, er jo netop denne Jesus Kristus, og det som korsfæstet, Guds kraft til frelse, håb og opstandelse.<br /><br /><em>Således gik det skriftord i opfyldelse, som siger: “Og han blev regnet blandt lovbrydere.”</em> Her er trøstens evangelium for alle os ved siden af ham, Jesus i midten. Vi er som de to andre alle uden forskel syndere og lovbrydere. Men Jesus i midten er ingen synder. Han er ikke skyldig til den død og forbandelse, som han lider. Men han blev “regnet” blandt lovbrydere. Og den, der regnede, er Gud. Det siger Esajas, som også skriver: “Vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennem­boret for vore overtrædelser og knust for vore synder.­.. Herren lod al vor skyld ramme ham!” (Es 53).<br />Og dér fra korset i midten råber Jesus ene af alle og for alle: “Det er fuldbragt!” Alt er betalt. Straffen er sonet og Gud forsonet. Og du, som hører det og tror det: “Du skal være med mig i Para­dis.” Sådan er ordet om korset Guds kraft til frelse. For det forkynder, at Jesus som vores stedfortræder i dommen bytter vores synd med sin retfærdighed. Derfor lyder evangeliet til højre og venstre til alle syndere i verden: “Det var Gud, der i Krist­us forligte verden med sig selv, og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen” (2 Kor 5,19f).<br /><br />Regnskabet er gjort op. Du er frikendt. Kors og grav forkynder, siger apostelen, at “Krist­us blev givet hen på grund af vore synder og oprejst på grund af vores retfærdiggørelse!” (Rom 6,25). ”Så er vi altså Guds udsendinge i Kris­ti sted... Vi beder på Kris­ti vegne: Lad jer forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham” (2 Kor 5,20-21). Sådan er Ordet om korset med Jesus i midten Guds kraft til frelse for enhver, som tror. Så bliv ikke som den ene forbryder i synden. Men sig med den anden: “Dette er, hvad jeg har fortjent. Men Jesus husk mig!” Og du skal være ­hos ham for evig­t!<em> Amen</em>.Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-6558248191533351782008-03-20T19:49:00.002+01:002008-03-20T19:54:43.367+01:00Påskedag<strong>Påskedag, søndag 23. marts kl. 10</strong><br />Ålekistevej 157, Vanløse.<br />Man må gerne meddeles<br />Tlf 3874 6661 - <a href="mailto:vagn.lyrstrand@gmail.com">vagn.lyrstrand@gmail.com</a><br /><strong>Hjertelig velkommen!</strong><br /><strong></strong><br /><strong>Påskesalme</strong><br />1.<br />Opstandne Herre, Jesus Krist<br />mød os nu her påskemorgen!<br />Vis os igen den tomme grav,<br />vis os, du står ved vor side.<br />Tal til os, nævn vort navn, giv mod,<br />mod til at tro og at elske dig,<br />opstandne Herre og Mester!<br />2.<br />Verden os møder med foragt.<br />Tvivlen vi kender i sindet.<br />Vis os igen den tomme grav,<br />vis os, du står ved vor side.<br />Tal til os, fyld vort sind med tro,<br />tro som vil vidne og tjene dig!<br />opstandne Herre og Mester!<br /><br /><em>Lis Lyrstrand</em>Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-55725536019855791802008-03-20T19:40:00.002+01:002008-03-20T19:48:17.651+01:00Langfredag, København<strong>Gudstjeneste kl.16.30</strong><br />Ålekistevej 157, Vanløse<br />Henv.: 38 74 66 61<br /><strong>Hjertelig velkommen!</strong><br /><strong></strong><br /><strong>Langfredags-salme</strong><br />1<br />På Golgata<br />de korsfæster vor Herre.<br />Den eneste helt uden synd,<br />han hænger nu på korset.<br />Han bli'r forbandet for vor skyld,<br />han går i døden for vor synd.<br />På Golgata<br />de korsfæster vor Herre.<br />2.<br />Min Gud, min Gud<br />hvorfor har du forladt mig?<br />Mit skrig til trods er hjælpen fjern,<br />du lægger mig i dødens støv.<br />I vores sted han gudsforladt<br />bær' straffen for al verdens synd.<br />- Min Gud, min Gud,<br />derfor har du forladt ham!<br />3.<br />Det er fuldbragt,<br />det er fuldbragt, han råber.<br />I dine hænder, Fader god<br />betror jeg nu min sjæl og ånd.<br />Nu sænker mørket sig på jord,<br />i templet brister forhænget!<br />- Det er fuldbragt,<br />det er fuldbragt, for alle!<br /><br /><em><span style="font-size:85%;">Lis Lyrstrand</span></em>Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-10150466052668009512008-03-20T19:29:00.002+01:002008-03-20T19:37:16.167+01:00Prædiken til Skærtorsdag<strong><span style="font-size:130%;">NADVEREN ER FÆLLESSKAB</span></strong><span style="font-size:85%;"><em> </em></span><br /><span style="font-size:85%;"><em></em></span><br /><span style="font-size:85%;"><em>Salmer: 152 416 153; 420 154<br /></em></span><br /><strong>1. Korintherbrev 10,15-17<br /></strong><em>Jeg taler til jer som forstandige mennesker. Døm selv om det, jeg siger. Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme? Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød.<br /></em><br /><strong>Nadveren står i centrum<br /></strong>Sådan er det særligt Skær­torsdag. Og nadveren står i centrum i den krist­ne menighed. Hele kirkerummets indretning peger frem mod alteret. Nadveren gør dåbens løf­te konkret: “Og se jeg er med jer!” Men hvad er det, der sker i nadveren? Det skal der un­dervises om fra prædikestolen, så de døbte kan gå værdigt til nadver.<br /><br /><strong>Hvad er alterets sakramente?</strong><br />Sådan spørger Katekismen i stk. 5 om “Alterets sakramente” med underskriften: “Således som en far skal undervise sin familie om det.” Der er noget, man skal vide, før man går til nadver. Det er Herren selv, der befaler, at de døbte skal lære at “hol­de alt det, som jeg har befalet jer” (Matt 28,20). At være kristen er ensbetydende med at være elev eller discipel. Det er Herrens udtrykkelige befaling: “Gør dem til mine disciple, idet I døber dem og lærer dem at holde alt det, har befalet jer” (Matt 28,18ff). Og netop for sine disciple indstifter han nadveren; for dem, der går i hans “sko­le”. Den første forudsætning for at kunne tage del i nadveren, hvor Herren særligt lover at være med sine disciple, er altså den dobbelte: at man er døbt; og at man vil være en elev, der vil høre, lære og holde det, som Jesus har befalet.<br />Der skal undervises om nadveren. Det er en kristen fars pligt for sine døbte børn i hjemmet. For nadveren er ikke “hokus-po­kus”, som man fik det til, når man hørte den katolske præst udtalte velsignelsen på latin: “Hoc est corpus...” Og så fik man intet ud af nad­veren. Her skal der under­visning til. Sådan hører vi Paulus undervise de døbte i Korinth om nadveren og sige: Jeg taler til jer som forstandige mennesker. Brug nu hove­det, I døbte kristne. Tænk jer om. Her er noget, I må forstå, tænke over og tage til jer, så I ved besked og kan svare.<br />Her er vi ved noget vigtigt, hvad den kristne tro angår. Vi skal ikke bare lade os binde noget på ærmet. Vi skal bruge hovedet, tænke efter og selv forstå, hvad det er, vi tror. Vi skal ikke bare sige: Jamen, sådan er det i vores kirke. Det siger præsten. I Bibelen er der ingen plads til stærke personligheder, der kan drage andre efter sig med stærke overtalelses-evne­r. Den kristne lære skal læres af alle døbte og er alle døbtes ansvar. End ikke apostelen, som ellers har et særligt mandat, optræder som hjernevasker. Men han står frem og siger: Jeg taler til jer som forstandige mennesker. Og i et andet brev til korinth til­skynder han til, at “vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristu­s” (2 Kor 10,5).<br /><br /><strong>Hvad siger Jesus om nadveren?<br /></strong>Døm selv, om det jeg siger, udfordrer Paulus. Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Spørger han her, hvad hver enkelt tænker om nadveren? Nej, tværtimod binder han tanken til den velsignelse, som udtales i nadveren. Velsignelsen er da Herrens egne ord, som han udtalte, da han under påskemåltidet tog et bæger, velsignede det og sagde: “Dette bæger er den nye pagt ved mit blod.” Døm selv. Siger Jesus da ikke, at vinen i dette bæger er hans blod? Og siger han ikke tilsvarende om brødet: Dette er mit legeme?<br />Katekismen svarer ligetil: “Det er vor Herres Jesu Kris­ti sande legeme og blod. ” Og den konklu­sion, kom­mer den ikke til, udfra hvad nogen tror. Men Katekismen spør­ger: “Hvor står det skrevet?” og svarer: “Således skriver de hellige evangelister Matthæus, Markus, Lukas og apo­stelen Paulus!” Sådan skal vi dømme om nadveren: Ikke udfra, hvad vi tænker og finder fornuftigt og rimeligt. Men udfra Herrens egne ord, som vi må tage for pålydende og “gøre enhver tanke lydig under.” Og det må vi være fælles og enige om, når vi fejrer nadver. Paulus taler ikke om velsignelsens bæger, som præsten velsigner, men som vi velsigner. Derfor rejser vi os også, når Herrens ord lyder som velsignelsen, der knytter fællesskab mellem vinen og hans blod!<br />Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med hans legeme? - Igen: Døm selv! Når hans ord som velsignelse er kommet til brødet, er det så ikke hans legeme? Er det ikke det, Jesu indstiftelsesord siger? Tænk selv efter. Er det nu sådan ud fra selve velsignelsen med hans ord, er det så ikke også ensbetydende med, at vi får fællesskab med hans legeme, når vi spiser det velsignede brød? Jeg spørger ikke, om du kan forstå ordene. Der spørges blot, om det ikke er det, Herren selv siger. Jo, sådan er det. Her er og får vi fællesskab med Kristi blod og legeme! Og hermed har vi svar på spørgsmålet: “Hvad gavn­er det at spise og drikke således?” Svar: “Syndernes forladelse, liv og salighed.” For dette Kristi blod og legeme er jo selve offeret og betalingen for vore synder!<br /><br /><strong>Hvad betyder det for os?<br /></strong>Hvilke følger har det da at spise og drikke ved samme nad­verbord? For apostelen er svar­et klart: Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød. Nadverfællesskab er ét og det samme som kirkefællesskab. Som det synlige brød og vin ved velsignelsen er usynligt fællesskab med Jesu legeme og blod, sådan er det synlige fællesskab også fællesskab med den usynlige korsfæstede og genopstandne Jesus Kristu­s. Vi er og bliver her ét legeme med Kristus og hinanden.<br />En katekismus-forklaring henviser til denne tekst og uddyber: “Idet nad­veren befæster vort samfund med Kristu­s, befæster den også vort samfund med hverandre i menigheden og bestyrker os i indbyrdes kærlighed” (Balslev­). Derfor beder vi i nadvertaksigelsen om, at “disse gaver må gøre den indbyrdes kærlighed brændende iblandt os.” Sådan favner jo Herren os alle, så han “ingen forskel hos dem ænser, ønsker sig dem lige nær” (DS 153). Her får og har vi det dybeste åndelige fællesskab med hinanden. For her får og har vi alle del i den ene korsfæstede, genop­standne og himmelfarne Kristus. Det er “him­melfest på jord”, som en bog om nad­veren hedder.<br />Intet sted er Kristus og fællesskabet med ham så konkret som her. Nadveren er fællesskab! Fællesskab med Kristus, med nadvergæsterne og med alteret, hvor nadveren fejres. Derfor må Paulus stra­ks efter sige, at hvis der er “split­telser blan­dt jer..­. er det ikke Herrens nadver, I hol­der”; men som den tidligere oversættelse sagde, “da er det umu­ligt at spise Herrens nad­ver” (1 Kor 11,18-20). Derfor kan en kristen heller ikke gå til alters i et kirkefællesskab, som fører falsk og fremmed lære, der splitter. “Tænk på Israels folk, har de, som spiser af offeret ikke fællesskab med alteret?” (1 Kor 10,18). Jo, sådan er det.<br /><br /><strong>Nadveren er fællesskab<br /></strong>Så holder vi da himmelfest på jord i det menigheds- og nadverfællesskab, hvor troen bekendes enstemmigt, og hvor de troende holder sig til alt det, som Jesus har lært. For dér er det, at han har lovet sine døbte, at være med dem alle dage indtil verdens ende! <em>Amen.<br /></em><br /><br /><em>Nadv’ren, Kristi kød og blod,<br />under brød og vinen,<br />udgydt til forladelse<br />netop for al synden.<br />Og hvor synden er forladt,<br />er der liv og salighed.<br />Det er både vist og sandt.<br /></em><span style="font-size:78%;">(Fra “Gud, jeg tror, du skabte mig”, Lis Lyrstrand)<br /></span>Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-81015653182323001022008-03-16T20:59:00.002+01:002008-03-16T21:08:10.359+01:00Ugens salme fra Palmesøndag<strong>Med palmesøndag går vi ind i "Den stille uge". Her får alle Guds løfter om frelse deres Ja, som det lyder fra korset langfredag, "Det er fuldbragt!" Her virkeliggøres julebudet om "Fred på jorden!" - med den Opstandnes hilsen "Fred være med jer!" </strong><br /><br /><em>Nedenstående salme er skrevet i tilknytning til Palmesøndags episteltekst fra Filipperbrevet 2,5-11 og gengives her med ønske om en velsignet uge.</em><br /> <br />1. Han holdt det ikke for et rov<br />at være i Guds nærhed.<br />Gav afkald på Guds skikkelse<br />blev menneske som os<br />- Derfor, Guds elskede,<br />Se hen på Kristus<br />Kristus i stald og krybbe!<br /><br />2. Og da han var et menneske<br />han som en ydmyg tjener<br />blev lydig indtil døden, ja<br />til døden på et kors.<br />- Derfor Guds elskede,<br />Se hen på Kristus<br />Kristus på korset fæstet!<br /><br />3. Og Gud har højt ophøjet ham<br />og givet ham et herligt navn<br />for at i Himlen og på jord<br />hvert knæ skal bøje sig.<br />- Derfor Guds elskede,<br />Se hen på Kristus<br />opstanden ved Guds højre! <br /><br /><em>Lis Lyrstrand</em>Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-54549491795157927232008-03-16T00:15:00.002+01:002008-03-16T00:26:48.815+01:00Prædiken til Palmesøndag<span style="font-size:130%;"><strong>SE, DIN KONGE KOMMER TIL DIG!<br /></strong></span><br /><em><span style="font-size:85%;">Palmesøndag (II) Kbhv 2008 - Salmer: 150 72 68; 73 455<br /></span></em><br /><strong>Zakarias 9,9-12</strong><br /><em>Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl. Jeg tilintetgør vognene i Efraim og hestene i Jerusalem, krigsbuerne skal tilintetgøres. Han udråber fred til folkene, han hersker fra hav til hav og fra floden til jordens ender. For dit pagtsblods skyld slipper jeg dine fanger løs fra cisternen, hvor der ikke er vand. Vend tilbage til borgen, I fanger, der har håb! I dag er der en, der forkynder: “Jeg giver dig igen i dobbelt mål.”<br /></em><br /><strong>Det er forventningstid<br /></strong>Som når brudgommen sidder i kirken og venter på sin brud. Og tiden trækker ud og trækker ud. Menigheden begynder at røre på sig. Stemningen bliver tryk­ket. En hviskende sum­men breder sig. Og brudgommen kender sig mere og mere ensom og forladt.<br /><br /><strong>Da endelig spiller musikken<br /></strong>Og stemningen ændres... Dér sad folket i Jerusalem på profeten Zakarias’ tid. Dér sad det på Jesu tid: Ikke som en brudgom, men som en brud med sine indbyggere i venten på sin befrier. For folket var hærget og splittet, undertrykt og uden egen konge. Og hvordan er det med menigheden, hvor du befinder dig? Du, som i dåben er blevet trolovet med Krist­us i forventning om, at han vil komme og give dig frihed. Måske du kender dig igen i denne venten? Du troede, det skulle være en fest at være med i den krist­ne menighed. Men nu mærker du ensomheden under presset udefra. Kirke- og menighedsopbygningen skuf­fer og står i stam­pe som på Zakarias’ tid. Hvad bliver det til? Hvad er det altsammen for noget?<br />Da spiller musikken! Nu igen, som på Zakarias tid og ved Jesu indtog i Jerusalem. Den siger dig: Du er ikke glemt, omend det trækker ud. Rejs dig, du undertrykte og ensomme, indestængte og fortvivlede, frustrerede, håbløse, mistrøstige og anfægtede! Og syng nu med på den glade melodi: “Hosianna! Hosianna! Hosianna! synger vi Guds Søn. Pris og ære være dig, du Guds-kongen fra Him­merig! Hosianna...” Bliv blot ved at synge. For han er på vej til dig for at sætte dig i frihed. Profeten ser det forud, som klok­keren i kirketårnet ser bruden og begynder at kime. Sådan tilråber profeten sin trængte menighed: <em>Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af glæde Jerusalems datter! </em>Hvem du end er, som er med i denne menighed, du er husket af Gud.<br />Præludiet er stort og højtideligt. Og det spilles lang tid forud, for at du skal være klar og synge med når han kom­mer; som det lyder i en gammel salme: “Menighed, menighed! O, vær beredt. Se, din konge kommer. Gå ham imod! Gå ham imod! Gå ham imod glæde!” Og hør, du der ikke ved, hvor­dan du skal: <em>Se, han kom­mer til dig!</em> Løft dit nedslåede blik og åbne dine navlebeskuende øjne. Og se! Se, hvordan han kommer til dig, ham, som du i dåben blev trolovet med for at være hans for evigt. <em>Retfærdig og sejrrig.</em> Han bringer retten til sejr over al det, som ødelægger dit liv og skiller dig fra Guds rige og hans herlighed. Han løser dig af alt det, som du ikke kan løse dig selv fra. Han fører retten til sejr og vinder fred for dig.<br /><br /><strong>Se, han kommer til dig!<br /></strong>- forkynder Zakarias for menigheden på sin tid; som evangelisterne forkynder det for den menighed, som fejrer Jesu indtog i Jerusalem. For det skete, for at det skulle gå i opfyldelse: “Se, din konge kommer til dig!” (Matt 21,4). Se! Du må se det i profetiens lys. Se med ørene. Ellers ser du ikke, at han er din konge. For han kommer <em>sagtmodig</em>, dvs som en, der er i nød, fattig og træn­gende. Han kommer til dig som dig selv; under dine byrder og dit kors. Så ussel er han, at ingen kan føle sig for sølle til ham! En anden profeti siger: “Se, min tjener. Det knæk­kede rør sønderbryder han ikke, den osende væge slukker han ikke” (Es 42,1-3). Han kommer som tjener til den, som lyset er gået ud for. Og han kommer til den, der er knæk­ket håblø­st sam­men.<br />I Jesus får Zakarias’ profeti kød og blod, da han kommer <em>ridende på et æsel</em>, på en æselhoppes føl. Hvad så mon menigheden i æsle­t? En antihelt, sådan som romerne nok så Jesus? Eller så de et freds­tegn i, at han kom på et æsel og ikke på en strids­hingst? I hvert fald er det fred, han vil. <em>Jeg tilintetgør vognene i Efraim og hestene i Jerusalem.</em> De to dele af folket, som så ofte havde bekriget hinanden og havde gjort sig til Guds fjender. Der­med siges, at frelse og fred ikke kom­mer af vore gerninger og kræf­ter. Fred med Gud får du ikke ved, at du tager dig sammen og kæm­per. Du får det alene ved, at din konge kommer til dig og tjener dig! Og ved, at du hylder ham som Herren, der ydmygede sig til at komme til dig og give dig fred ved at dø under Guds vrede for dig!<br /><em>Han udråber fred til folkene!</em> Han bringer den til alle fjender ved sin tale, med­deler det som en fuldbyrdet kends­gerning. “Hans ord stifter fred” kan det også gengives; eller: “Til dem skal han tale fred!” Som englen julenat forkyndte: “Fred på jorden!” Og som den opstandne påskemorgen hilser: “Fred være med jer!” Sådan lyder Zakarias’ “prælu­dium” så længe forud for jul og påske. I Jesus bliver det virkelighed, som apostelen Paulus siger: “For han er vor fred.­.. Og han kom og forkyndte fred for jer, der var langt borte, og fred for dem, der var nær” (Ef 2,11-18). Fred med Gud, altså. Et budskab om forligelse og forsoning med Gud til alle hans fjender og syndere mod hans bud. Det kommer din konge til dig og forkynder. Ja, han er selv den fred. For straffen til Helvede for vore synder kom over ham i vort sted. Derf­or rider han på et æsel til Jerusalem.<br /><br /><strong>Jeg giver dig igen dobbelt!<br /></strong>Hvem er det, der begunstiges så rigeligt? Jo, det er den menighed, som Herren har sluttet pagt med. Det er dem, der for deres synders skyld er som fanger i en vandløs brønd uden kraft og evne til at kunne løfte sig selv op. Det er dem, der for deres synders skyld har fået Gud til fjen­de, og må klage som David: “Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. Herre, hør mit råb, lad dine ører lytte til min tryglen! Hvis du Herre vogtede på skyld, hvem kunne da bestå, Herre?” Og det er dem, der ikke ved anden redning end netop Gud: “Men hos dig er der tilgivelse... Jeg håber på Herren, min sjæl håber ; jeg venter på hans ord, men sjæl venter på Herren...” (Sl 130).<br />Netop her, du arme Zions datter, kommer din konge til dig, hvor du må råbe: “Jeg elendige, hvem skal fri mig?” Her forkynder han: <em>For dit pagts­blods skyld slipper jeg dine fanger løs, fra cisternen, hvor der ikke er vand!</em> Dér, hvor ingen anden redning er mulig! Her har du frihed for dit pagtsblods skyld. Mellem Gud og Zions datter er der en pagt, som siger: Hold Guds bud, så skal du leve! Men gør du det ikke, skal du dø! Her er vi spærret inde som fanger og altid under anklage. Men da Moses gav folket denne pagt, bragte han også et slagtoffer. Og blodet stænkede han på alteret og folket og sagde: “Det­te er pagtens blod, den pagt, som Herren har sluttet med jer” (2 Mos 24,8).<br />Det var et tegn på det blod, som Gud selv ville udgyde som et offer for al den synd og over­trædelser af hans lov og bud, som vi mennesker begår. For “der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod” (Hebr 9,22). Se, derfor rider han ind i Jerusalem på et æsel: Ikke for at lade sig tjene, men for selv at tjene og sætte sit liv for at udslette synden én gang for alle. Og du hører ham råbe fra korset: “Jeg tørster!” Han lider for at løse dig fra cisternen, hvor der ikke er vand. Og som Jesus på korset siger til en angrende røver: “I dag skal du være med mig i Paradis!” Sådan lyder det til Zions datter: <em>Vend tilbage til borgen, I fanger, der har håb!</em> Nu kan du leve og dø med håb hos Gud som din borg!<br /><br /><strong>Se, nu kommer han til dig<br /></strong><em>I dag er der en, der forkynder: “Jeg giver dig igen i dobbelt mål.”</em> Han er din Gud, der har gjort regnskabet op med din konge. Og han ikke alene tilgiver dine synder, men giver også et evigt nyt liv. Nu siger han: “Jeg er din!” Skulle du ikke svare ham tilbage: “Jesus, så er jeg også din!” Og han kommer til dig og giver dig fred. <em>Amen.</em>Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-90474424004319142062008-03-15T00:44:00.005+01:002008-03-20T19:40:34.547+01:00Langfredag, Svendborg<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgaPOSOeI-PmlIhJznGhGqxaHeJA1nMX9-aomzA3nq2H1kg07Gwj4Xk2nlNlyvSgQWnHrGnBvw7Es5JyHJnKphg_zxGJDirHBPsg1pkbrx_h7W5XdcCcYNswrYRTxDg8uTs53xOfrWzGiUM/s1600-h/golgata.tif"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5177750317301278242" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 10px 10px 0px; CURSOR: hand" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgaPOSOeI-PmlIhJznGhGqxaHeJA1nMX9-aomzA3nq2H1kg07Gwj4Xk2nlNlyvSgQWnHrGnBvw7Es5JyHJnKphg_zxGJDirHBPsg1pkbrx_h7W5XdcCcYNswrYRTxDg8uTs53xOfrWzGiUM/s320/golgata.tif" border="0" /></a> <strong><span style="font-size:130%;">LANGFREDAG - ‘08</span><br /></strong><em>"Han udslettede det anklagende skyldbrev </em><em>med dets lovbestemmelser,<br />det, som var imod os.<br />Han tog det bort, </em><br /><em>ved at nagle det til korset."<br /></em><strong>Den21. marts kl. 11 m. kirkekaffe </strong><br /><strong>NB. </strong><strong>FLYTTET TIL </strong><br /><strong>NDR. LANDEVEJ 26, SIMMERBØLLE, LANGELAND<br />Kontakt: Tlf 62 51 18 41</strong><br /><strong><span style="font-size:130%;">EVANGELISK LUTHERSK KIRKE på Sydfyn</span></strong><br /><span style="font-size:85%;">Pastor V. Lyrstrand. Tlf 38746661 -</span><span style="font-size:85%;"> Else Marie Aasø. Tlf 62220298</span>Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-2882117008884995112008-03-11T16:18:00.002+01:002008-03-11T16:23:51.457+01:00Palmesøndag, København<strong>Palmesøndag den 16. marts kl. 10</strong><br /><em>"Se, din konge, kommer til dig!"</em><br />Sted: Ålekistevej 157, 1 - Vanløse<br />Henv.: Pastor Lyrstrand - tlf. 3874 6661<br /><strong>Hjertelig velkommen til enhver</strong>Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-781806339646012895.post-63579704637527574562008-03-09T01:44:00.002+01:002008-03-09T01:53:07.648+01:00Prædiken til Marias bebudelses dag<span style="font-size:130%;"><strong>DU ER GUD VÆRD</strong></span><br /><em><span style="font-size:85%;"></span></em><br /><em><span style="font-size:85%;">Mariae Bebudelse (II) Kbhv 2008 - Salmer: 24, 83, 63; 89, 55</span></em><br /><strong></strong><br /><strong>Lukasevangeliet 1,46-56<br /></strong><em>Da sagde Maria: “Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting imod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed - som han tilsagde vore fædre - mod Abraham og hans slægt til evig tid, sådan som han lovede vore fædre.” Maria blev hos hende henved tre måneder og vendte så hjem.<br /></em><strong><br />Hvad er livet værd?<br /></strong>Hvorfor er vi her? Hvorfor lever vi? Er det overhovedet noget værd at være dig og mig? Vi fødes og dør, fødes og dør, fødes og dør? Hvilken værdi har livet? Årligt dræbes små 20.0­00 børn i mors liv. Der tales om retten til at standse livet for sig selv og andre. Andre holdes i live uden håb. Altså: ­Hvad er livet værd? Hvad gør det værd at leve? Og hvad er vi værd for Gud?<br /><br /><strong>Marias bebudelse svarer<br /></strong>Ind i denne verden synger Maria: <em>Min sjæl ophøjer Herren... Thi den mæg­tige har gjort store ting mod mig!</em> Det store for Maria er, at Gud har ladet hende blive mor. Det er et enestående under. Sådan er det, hver gang et foster dannes. Da har den Mægtige helliget et kvin­delegeme til værk­sted for sin fineste gerning. Da gentager Gud underet fra begyndelsen, hvor Guds skabte men­nesket til sit fællesskab. Hver eneste undfangelse virkes af den velsignelse, som Gud gav de første men­nesker: “Bliv frugt­bare og talrige” (1 Mos 1,28­). Alle er vi vævet ud af Guds hjer­te for at være hans elskede for evigt. Alle kan vi synge: <em>Den mæg­tige har gjort store ting mod mig.<br /></em>Fra Gud lyder et uforbeholdent Ja til os fra første øjeblik; som David siger: “Du har dannet mine nyre­r, vævet mig i moders liv. Jeg vil takke dig, fordi jeg er under­fuldt skabt. Mine ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i løndom” (Sl 139). Med Den lille Katekismus kan du sige: “Jeg tror, at Gud har skabt mig!” Han vil mit liv. Derfor er jeg her. Jeg er måske ellers ikke meget værd; men jeg er Gud værd. For han har skabt mig til sin kærlighed og sit fælles­skab! Livet kan blive tungt, og du hører ekkoet af Jobs klage: “Var jeg blot aldrig født! eller blevet en abort!” (Job 3,16). Men altid er du skabt af Gud og dannet til at kende ham og leve af hans kærlighed. Du er Gud værd!<br />At modtage sådan et lille menneske, skabt af Gud til at være hans elskede er uendeligt stort. Som forældre kan man blive så små: Hvor­dan går dog det til, at Gud bruger mig til at sætte sådan et liv i verden? Og hvordan vover jeg? Hvad jeg dog giver det med af arveanlæg! Og hvad det siden får med fra min opførsel! Aller værst det onde, syndens forfærdelige rod, som går i arv, så vi må sige med David: “Jeg er født i mis­gerning, min mor undfanged mig i synd” (Sl 51,7). Så frygtelige følger det kan få: Kærlig­hedsløshed og angreb på livet. Indbrud i ægteskab. Og udbrud af ægteskabet. Enlige mød­re. Fædreløse børn. Misbrugte børn. Forhold, som børn må betale dyrt for. Og alt dette er synd imod Gud. “Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig?” (Rom 7).<br /><br /><strong>Marias lovsang svarer<br /></strong><em>Min ånd fryder sig Gud min frelser.</em> Det er det, vi fejrer i dag, at Gud, vores skaber også vil være vores frelser. Sådan vil han være hos og med os fra første stund af. Derfor lader han sin Søn blive undfanget og født som en af os. Apostelen Paulus taler om at vi er trælle. Og så siger han: “Men i tidens fylde sendte Gud send­te sin Søn født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skul­le få barnekår” (Gal 4,4). Gud vil være en frelser for os både fra arvesynden og gerningssynden. Det er så stort, at vi altid må have det med vores bekendelse af troen på Jesus, at han er “und­fanget ved Helligånden.” Han er frelser fra al synd. På grund af ham, som gør sig et med os og dog selv er uden synd, er vi midt i al synd dog Gud værd!<br />Maria sagde i troen ja til denne frelse. Derfor er den kommet til os. Derfor husker vi også i taknemlighed Maria, når vi bekender troen på Guds Søn “født af Jomfru Maria.” Hvor vidunderligt, at hun trodsede alt besvær, og tog imod dette nye liv, Guds Søn! Derfor takker vi Gud på en særlig måde for Maria og hendes tjeneste; som hun synger: <em>Herefter skal alle slægter prise mig salig.</em> Ikke fordi Maria er noget særligt; men, som hun siger, fordi <em>den Mægtige har gjort store ting imod mig</em>. Sådan er Maria troens store eksempel ved at sige Ja til livet fra Gud og rose sig af hans gerning. Og midt i den ellers så mørke fastetid tager vi i dag den hvide liturgiske farve. Fordi vi høre­r, hvor­dan Gud siger Ja til os midt under synd og forbandelse ved at komme til os. Så meget er vi værd!<br />Her har du, hvad kristendom er. Alle andre religioner taler om, at mennesker må løfte sig op til Gud, bedre sig, ofre og gøre bodsø­velser, om de vil gøre sig håb om at slippe for deres skyld og vinde Guds behag. ­Evangeliet er, at Gud kommer til os og siger Ja til os, lige præcis hvor vi befinder os. ­­­Blan­dt syndere, som uden undtagelse er født og kommet til verden uden tillid til Gud men med begær og ond lyst. Her bliver Guds egen Søn et sandt og virkeligt menneske. Hebræerbrevet siger: “Da nu børnene har del i kød og blod, fik også han del deri, for at han ved sin død skulle gøre ham mag­tesløs, der har dødens vælde - Djævelen - og udfri alle dem, som hele deres liv havde levet i frygt” (Hebr 2,14). Og -<br /><br /><strong>Vi svarer: Vi er Gud værd!</strong><br />Det skete, jubler Maria­, <em>for­di han husker på sin barmhjertighed</em>, som han havde for­udsagt - til Eva­: “Kvin­dens afkom skal knuse slan­gens ho­ved!” - til Abra­ham: “I din slægt skal alle jordens slægter velsignes” - til Esajas: "Jomfruen bliver gravid og føder en søn, som hun kalder 'Gud med os'.” Jamen, det er jo umuligt! Javist. Alt her er umuligt: At en jom­fru bliver gravid uden mand. At et menneskebarn født som alle andre er Guds evige Søn. At Gud bliver en af os under al vor forbandelse og siger JA til os, uan­set hvad. Det er altsammen umuligt! Mari­a spørger: “Hvor­dan skal det gå til, jeg har jo ikke været sammen med nogen mand.” Og hun får svaret: “For Gud er ingenting umuligt!” Da sker det. Og Maria juble­r: <em>Han har set i nåde til sin ringe tjenerinde.<br /></em>Vi kan tænke, at det var let for Maria. Men det var det langtfra. En pige i hendes situation kom dengang under hård anklage og risikerede i værste fald at blive dræbt Og hvem ville tro på den med Helligånden, at fosteret i hendes moderliv var Guds? Nej, det er ingen ønske­stilling for Maria at leve i, ikke noget hun havde drømt om. Hun så sin ring­hed. Alt kunne hun miste ved dette. Og hvordan skulle hun den ringe kun­ne bære og føde den Mæg­tiges Søn. Det så umu­ligt ud. Men det ske mig efter dit ord. Og da skete det umulige, at Guds Søn fra evige blev en menneskesøn, som vi bekender i Katekismen: “Sand Gud født af Faderen i evighed og sandt men­neske født af Jomfru Maria.” Uden jordisk far. Udenfor ægteskab. Under­kastet hån og spot i Marias moderliv som et “uægt­e” barn...<br />I Jesus er Gud trådt ind i vores histori­e for at sige Ja til hvert eneste menneskes ret til at leve med Gud. I Jesus er han hos hver ene­ste en af os, som er undfanget og født i synd, for ved dåben og troen på ham at give os barnekår. Sandelig, det er værd at fest for! Og nogle har foreslået, at man gjor­de denne dag til den krist­ne julefest. Så kunne vi koncentrere os om dette store under i tak for at Gud fra vort livs første begyndelse har sagt Ja til vort liv ved at blive und­fanget ved Hel­ligånden i Jomfru Marias moderliv.<br /><br /><strong>Vi er Gud værd.</strong><br />Hvordan sker det? Hvordan får vi dette liv? “Hel­ligånden skal komme over dig” var svar­et til Maria. Derfor beder vi: “O Herre Jesus, lad din ånd mig kraftig overskygge! Bered mit hjerte ved din hånd, at du deri kan bygge, at også jeg kan åndelig undfange dig og aldrig fra dig rykke!” Sandelig, da er det værd at leve og være os.<br />Og hun blev hos Elisabeth i 3 måneder. Der var jo også nok at samtale om, ikke sandt!? Tænk: Vi er Gud værd! <em>Amen.</em>Pastor Vagn Lyrstrandhttp://www.blogger.com/profile/15512778275049081810noreply@blogger.com0